CPH-FOOD ønsker alle en glædelig jul!

tirsdag 18 dec 18
|

Kære virksomhed/samarbejdspartner!

CPH-FOOD vil gerne ønske dig/jer en rigtig glædelig jul og et godt nytår!
2018 går på hæld, og vi ser tilbage på et år med mange spændende projekter og inspirerende  samarbejder.

Formålet med CPH-Food har været at skabe gode produkter og teknologier, som når ud på markedet, men det har også været et mål at øge væksten, samt skabe flere arbejdspladser.

Vi er stolte af de mange succeshistorier projektet har affødt, og de er alle sammen et bevis på, at samarbejdet mellem smv’er og vidensinstitutioner er givende - både i forhold til at skabe flere arbejdspladser, mere vækst og innovative løsninger.

At projektet er en succes bliver yderligere bekræftet i en bevilling på 7,5 mio. Kr. – som er udover de 30 mio. Kr. Projektet startede med.
Bevillingen gør det muligt for os at fortsætte det vigtige arbejde, og vi vil gerne takke dig/jer, for I er med til at sprede budskabet, om det gode samarbejde, ved at deltage i projektet.

Uden jer, ville projektet ikke være den succes, det har vist sig at være!

Vi glæder os over et begivenhedsrigt år og givende samarbejder, og ser frem til nye spændende projekter i 2019, der skal løses i fællesskab og på kryds og tværs af kompetencer!   

Rigtig glædelig Jul fra CPH-FOOD!

http://www.cph-food.dk/nyheder/nyhed?id=DF93BD9F-A83D-4609-A259-21EF7B33531A
18 JANUAR 2019