Capnova facade i Roskilde

Stor tilslutning til CPH-Foods kick-off event

tirsdag 22 nov 16
|

Onsdag d. 16. november 2016 afholdt CPH-Food sit Kick-off arrangement hos Capnova i Roskilde. Mødet var vel besøgt, og vi kunne glæde os over en ligelig repræsentation af virksomheder og andre aktører fra fødevareområdet.

Deltagerne blev budt velkommen af David Meinke fra Region Sjælland, og projektlederen gav herefter et overblik over projektets formål og de muligheder, det indeholder for små og mellemstore virksomheder på fødevareområdet.

Der var stor spørgelyst under mødet, og i pausen blev der networket på livet løs.

Efter pausen fortalte tre meget forskellige virksomheder, PlastiSens, Unplugged Juice og Fælleskøkkenet, om deres erfaringer med opstart og om det, de har fået ud af at arbejde sammen med erhvervsfremme aktører. Indlæggene var engagerede og meget inspirerende, og det er vores håb, at de vil give de deltagende virksomheder mod på at deltage i CPH-Food.

http://www.cph-food.dk/nyheder/Nyhed?id=%7B161039C3-B6E1-47F8-8AAE-5E4C7A6DB1B3%7D
22 SEPTEMBER 2019